Havnens servicebygning
FACILITETER PÅ HAVNEN
Gode faciliteter på havnen
I forbindelse med havnen findes en servicebygning, som er forbeholdt havnens gæster.
Her finder du 3 toiletter i den første bygning som er åbne døgnet rundt.
Øvrige faciliteter er aflåste og tilgåes via kode på biletten
For gæstesejlere er bad og brug af sejlerstue inkluderet i havneafgiften.
Andre som ønsker at bruge badefaciliteter skal købe billet til dette i automaten.
Sejlerstue
I havnens servicebygning er der indrettet en lille sejlerstue som er forbeholdt havnens gæster. Her er borde og stole og et thekøkken til fri afbenyttelse. Sejlerstuen kan efter aftale med havnefogeden - reserveres til særlige arrangementer.
El-tilslutning
På alle broer er der mulighed for at tilkoble el. El afregnes ved køb af billet. Der er også vandhaner flere steder på havnen.
Toiletter og bad
I servicebygningen er der toiletter for kvinder og mænd, hvortil kommer individuelle baderum. Der er også et handicaptoilet med badefaciliteter, som har åbent hele året. Rengøring af toiletterne sker dagligt fra morgenstunden.
Vaskemaskine og tørretumbler
Trænger du til at vaske tøj er der både vaskemaskine og tørretumbler i servicebygningen. Billetter købes i automat.
Grillplads
Ved servicebygningen er der en grillplads, hvor du kan stege dine bøffer. Vi skal bede om at man omgås åben ild med forsigtighed på grillpladsen.
Legeplads og badestrand
På den anden siden af vejen er der en lille legeplads til børnene og borde- og bænkesæt til de voksne. Stranden ved servicebygningen er en meget børnevenlig badestrand.
Affald
Det er i alles interesse at havnen er pæn og ryddelig. Alt affald skal lægges i de grønne contaniere i den røde indhegning. Der er også en speciel container til flasker og glas, som vi skal bede dig om at benytte.
Hjertestarter
I forbindelse med sejlerstuen er der opsat en hjertestarter.